Specialiseret fysioterapi ved
Hoved / Halskræft

Hos Vivo Fysioterapi har vi flere års erfaring med at behandle de gener, der kan opstå i forbindelse med behandling af hoved-/halskræft.

Behandling af hoved-/halskræft kan omfatte forskellige behandlingsmetoder, alt efter hvilken type kræft det drejer sig om, hvor kræften sidder, og om der er tale om spredning til lymfeknuder. Der kan være tale om både operation, strålebehandling og kemoterapi.

I følgende afsnit kan du læse om nogle af de senfølger, der typisk forekommer efter behandling af hoved-/halskræft. Almindelige gener er:

  • Arvæv

  • Stråleskader: Skader på hud og bindevæv, skader på tænder og kæbe samt tørre slimhinder især i mund og hals.

  • Lymfødem

  • Spise- og synkeproblemer

På denne side kan du læse om disse gener, hvad vi som fysioterapeuter kan gøre ved det, samt hvad du selv kan gøre.

Vivo fysioterapi, hoved-halskræft, senfølger efter hoved/halskræft, synkebesvær, arvæv på halsen, lymfødem på halsen, lymfødem i ansigtet, stråleskader på halsen
 

Gener i forbindelse med operation

Ved mange tilfælde af hoved-/halskræft er operation en del af behandlingen. Operationen kan foregå udefra eller indvendigt i halsen og kan være med eller uden fjernelse af lymfeknuder. I forbindelse med en operation danner kroppen arvæv, som kan give gener i form af

  • Stramhed

  • Nedsat bevægelighed i nakken

  • Smerter

  • Synkebesvær / tyggebesvær

  • Øget risiko for lymfødem

  • Nervesmerter og/ eller følelsesløshed i områder pg.a de nervebaner der bliver beskadiget under operation.

Arvæv er et meget sejt og hårdt væv, som skal behandles både manuelt og ved aktiv bevægelse. Det er aldrig for sent at arbejde med arvæv og man kan gøre meget selv. For at opnå et så smidigt arvæv som muligt, er det vigtigt at starte tidligt med at behandle det. Vi kan hjælpe dig med dette samt instruere dig i hvordan du bedst behandler dit arvæv selv. Ud over manuel behandling, er Deep Oscillation et godt værktøj til at smidiggøre arvæv. Et stramt arvæv kan være med til at blokere for lymfestrømmen, og være en medvirkende faktor for udvikling af lymfødem. Ved at arvæv bliver blødgjort, kan man mindske smerter, afhjælpe nervesmerter, få øget bevægelighed i nakke og kæbe samt mindske eventuelt lymfødem.

Vivo fysioterapi, hoved-halskræft, senfølger efter hoved/halskræft, synkebesvær, arvæv på halsen, lymfødem på halsen, lymfødem i ansigtet, stråleskader på halsen, nedsat bevægelighed i nakken
 
 

Lymfødem efter hoved-halskræft

Mange får fjernet eller bestrålet lymfeknuder på halsen, i forbindelse med kræftbehandlingen. Dette vil skade og eventuelt ændre hvordan ens lymfesystem fungerer. Lymfesystemet er en del af immunforsvaret, som renser væske for bl.a. affaldsstoffer. Hvis lymfesystemet ikke fungerer optimalt, kan der opstå hævelse (lymfødem) i de områder hvor lymfesystemets funktion er nedsat. Det kan f.eks. være på halsen, i ansigtet eller under hagen. Det kan være du ikke er diagnosticeret med lymfødem men selv er i tvivl om du har et lymfødem. Dette kan vi undersøge og behandle. Læs mere om dette ved at klikke her.

Stråleskader

For mange er strålebehandling en del af kræftbehandlingen. Det er meget individuelt hvordan strålebehandlingen påvirker en. Mange oplever, at de bliver meget trætte under forløbet, og i den sidste del af behandlingen kan det væv, der bestråles, blive skadet i mere eller mindre grad. Almindelige problemer i forbindelse med strålebehandling er:

  • Spise- og synkeproblemer

  • Problemer med at tale

  • Tørre slimhinder og nedsat spytproduktion.

  • Nogle får rødme i huden, andre vil blive mere forbrændte både i og udenpå halsen. I værste grad er der nogle der oplever, at huden sprækker og bliver til sår.

  • Når man har endt strålebehandlingen virker strålerne stadig nede i vævet og man kan forvente en forværring i ca. 14 dage efter.

Strålebehandlingen ødelægger cellerne i området og det giver permanente skader i vævet i form af strålefibrose. Strålefibrose gør, at vævet mister sin elasticitet, og kan gøre vævet stift og hårdt. Vævet i det strålede område vil aldrig blive det samme igen. Huden er typisk tyndere og mere sart. Det er vigtigt med en god hudpleje af området, og det anbefales ikke at få direkte sol på området det første år efter. Efterfølgende er det vigtigt, at man bruger en høj solfaktor på området.

Flere år efter strålebehandlingen kan man fortsat have spise- og synkeproblemer, tørre slimhinder og nedsat spytproduktion samt få problemer med nedsat bevægelighed af nakken, stramhed og stivhed i muskler på halsen.

En anden væsentlig bivirkning af strålebehandlingen er, at gennemstrømningen i vævet er betydelig nedsat. Det kan betyde at lymfevæsken kan have svært ved at passere netop det strålede område. Dette har stor betydning ift. forebyggelse og behandling af lymfødem.
Både før og under strålebehandlingen kan der arbejdes med bevægeligheden og området omkring det bestrålede væv. Nogle uger efter strålebehandlingen er ovre, kan man lige så forsigtigt arbejde direkte på det bestrålede område. Det er vigtigt at blive ved med at arbejde med bevægeligheden og smidigheden i vævet, da strålebehandlingen kan påvirke vævet i flere år efter at behandlingen er afsluttet.

Vi kan hjælpe med at forebygge generne af stråleskader. Det er derfor vigtigt, at komme så tidligt som muligt også gerne før stråleterapien starter. Det er dog aldrig for sent at starte behandling af stråleskader.

Vivo fysioterapi, behandling med lympha touch, hoved-halskræft, senfølger efter hoved/halskræft, synkebesvær, arvæv på halsen, lymfødem på halsen, lymfødem i ansigtet, stråleskader på halsen
 
 

Mere info

For at få mere viden, vil vi meget gerne tale med dig og undersøge om du har lymfødem eller andre problematikker vi kan hjælpe dig med. Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at få svar på nogle spørgsmål vedrørende følger efter den kræftbehandling du skal i gang med, er i gang med eller har fået.