Behandling med Deep Oscillation
og Lympha Touch

Vivo_senfolger.png

Hos Vivo Fysioterapi går vi op i, at kunne tilbyde den bedst mulige behandling til vores klienter. Derfor supplerer vi, når det er relevant, vores egne hænder med apparater, som kan give hurtigere og mere effektive resultater.

 
 
Vivo Fysioterapi, Deep oscillation, behandling med deep oscillation, Deep oscillation mod lymfødem, deep oscillation stråleskader, deep oscillation arvæv
 

Behandling med Deep Oscillation

Deep oscillation er et behandlingsapparat, med flere formål.

Apparatet kan bruges til arvævsbehandling og behandling af strålefibrose, hvor det går ind og blødgør vævet. Det kan også bruges til behandling af lymfødem, hvor vibrationerne fra apparatet øger mikrocirkulationen ekstracellulært. Derved øges cirkulationen lymfesystemet. Desuden kan vibrationerne fra Deep Oscillation blødgøre fibrosedannelse i lymfødemet.

Derudover er apparatet effektivt til at behandle diverse akutte- og overbelastningsskader i bevægeapparatet, som f.eks. achillessenebetændelse, tennisalbue, akutte hævelser og hæmatomer efter en forstuvning eller brud og lignende.

Teknologien bygger på effekterne ved dannelse af et elektrostatisk felt i patientens væv. Deep oscillation virker i selve vævet, da teknologien leverer en behagelig dybdevirkende effekt (8-12 cm) på alle vævskomponenter (hud, bindevæv, subkutant fedt, muskler, blod og lymfekar.)

Behandlingen faciliterer transporten af næringsstoffer, affaldsstoffer, blodgennemstrømning og lymfedrænage. DEEP OSCILLATION er yderst skånsomt ved brug, da der ikke dannes termisk effekt (varmeudvikling) og samtidig virker metoden ikke trykskadende på vævet.

Vores erfaring er, at Deep Oscillation i mange tilfælde, er en uundværlig del af vores behandling af henholdsvis lymfødem, arvævsproblematikker samt stråleskader. Det øger behandlingseffekten og skaber derved hurtigere de ønskede resultater.

 
Vivo fysioterapi, Lympha touch, Physiotouch, behandling med lympha touch, lymfødembehandling, arvævsbehandling
 

Behandling med Lympha touch

Lympha touch apparatet bruger undertryk til at påvirke vævet. Mange af behandlingsområderne er de samme som ved deep oscillation, men med brug af en anden teknologi, som derfor påvirker vævet anderledes.

Apparatet øger effektiviteten af lymfesystemet ved hjælp af negativt tryk, der løfter vævet, og dermed stimulerer lymfestrømmen. Resultatet af dette er en stimulation af helingsprocessen, samt øget flow i lymfesystemet, som reducerer hævelse.

Derudover er det negative tryk effektivt til behandling af arvæv der er stramt bundet til underliggende væv, da vævet kan løftes og stimuleres anderledes og mere effektivt, end når vi bruger vores hænder som primært kan trykke og strække i vævet.