Om Vivo Fysioterapi
Vivo Fysioterapi startede i november 2018 på Frederiksberg, København og i februar 2023 i Risskov, Aarhus.
Vores fokus er at både forebygge og behandle ud fra de mest opdaterede behandlingsmetoder og viden. Vi deltager derfor løbende på relevante kurser og konferencer.
Vi ved igennem vores mange forløb, hvor stor betydning det har for både dagligdag og livskvalitet, at få afhjulpet mange af de gener, der opstår efter et behandlingsforløb for kræft.
Alle behandlere har specialiserede kompetencer og har i flere år hjulpet mennesker med deres gener/senfølger efter behandling af bl.a. brystkræft, underlivskræft, hoved-/halskræft, modermærkekræft og andre kræfttyper, samt generelle kroniske smerteproblematikker.
Helhedsorienteret fokus
Hos Vivo Fysioterapi arbejder vi helhedsorienteret i vores undersøgelse og behandling.
Vi ved gennem mange års erfaring, hvor vigtigt det er at behandle kroppen som en helhed, selvom det kun er et afgrænset område, hvor skaden er. Ved at arbejde med dette behandlingsprincip får vi de bedste og mest vedvarende resultater.
Den manuelle behandling er en stor del af vores behandlingstilgang, og vi bruger derfor altid hænderne til at undersøge og behandle vores patienter. Vi kombinerer det manuelle med relevante øvelser og træning. Derudover bruger vi apparaterne Deep Oscillation og Lympha Touch som supplement, når det er relevant.
Det er vigtigt for os, at der skabes et trygt miljø på vores klinik, hvor der skal være plads til de svære samtaler. Alle vores behandlingsrum er derfor lukkede.
Fælles plan for behandlingen
Behandlingsforløbet er et samarbejde mellem dig som patient og os som behandlere. Det er derfor afgørende, at målet for behandlingen bestemmes i fællesskab, så du får det mest optimale og hensigtsmæssige behandlingsforløb. Vi vil derfor løbende i fællesskab vurdere, hvor langt vi er fra målet, og om fortsat behandling er relevant.
Foredrag / undervisning
Vivo Fysioterapi tilbyder også foredrag og undervisning for både patientforeninger, patienter, fagpersoner og andre interesserede. Kontakte os gerne ved interesse.
Teamet på Frederiksberg
Julie Thorsted
Kræftsygeplejerske og metakognitiv terapeut
Fysioterapeuter - Aarhus
Luise Gade Thomadsen
Fysioterapeut og lymfødemterapeut