Har jeg brug for specialiseret fysioterapi?

Det kan være svært for mange at vide om de har brug for specialiseret fysioterapi. Hvis du har et nyopstået lymfødem eller er i risiko for at få lymfødem kan det være en fordel at få en konsultation hos en lymfødemterapeut, der kan hjælpe dig med hvordan du holder dit lymfødem sundt eller forebygger lymfødem. 

Forskning tyder på, at tidlig opsporing og tidlig indsats kan nedsætte risikoen for at få lymfødem og nedsætte graden af lymfødem.

Hvis du har haft lymfødem i længere tid og aldrig har fået behandling af en lymfødemterapeut kan der være indsatser som kan hjælpe med at gøre dit lymfødem sundere og mindre. 

Derudover er det vigtigt at opsøge behandling, hvis dit lymfødem er begyndt at blive hårdt eller er hårdt. 

Kontinuerlig opmærksomhed/behandling af dit lymfødem er at anbefale, da forskning viser at det holder dit lymfødem sundt. Behandling kan både være professionel behandling, men det kan også være selvbehandling og træning. Vi vejleder altid vores patienter i, hvordan de bedst muligt tager vare på deres lymfødem.

På klinikken er alle fysioterapeuter uddannet lymfødemterapeuter efter Földimetoden. Behandlingen af lymfødem består af flere dele, alt efter hvor i forløbet behandlingen starter.

Vi vil altid have fokus på, hvad dit mål er, og vi vil sammen finde en realistisk behandlingsplan. Vi vil give dig vores bedste faglige vurdering som beror på nyeste forskning samt mange års erfaring på området.

Vivo Fysioterapi