PÅRØRENDE

Når et menneske, som man har kært, bliver syg, vækker det et væld af svære tanker og følelser.  Man kan for eksempel bekymre sig om, hvordan sygdommen og behandlingen vil påvirke hverdagen, og hvilke opgaver og ansvar man, som nær pårørende, kan komme til at stå med. Frygten for om behandlingerne vil virke og angsten for at miste kan også fylde meget. Uvisheden kan dræne og føre til flere bekymringer. Tankerne kan give mange forskellige følelser som for eksempel tristhed og ængstelse, frustration og uretfærdighedsfølelse, afmagt, dårlig samvittighed og ensomhed. Det er helt naturligt, og der er ingen rigtige eller forkerte reaktioner.

Intense og langvarige bekymringer om situationen kan dog forstærke uro, angst og tungsind og tage alt overskud i en i forvejen svær livssituation. I et langt og slidsomt behandlingsforløb må man passe på sig selv som pårørende, og balancere sine egne behov med sin omsorg til den, som man holder af.  På den måde kan man bedst være noget for sin kære, og i det hele taget bedst være med det, som livet byder én.

METAKOGNITIV TERAPI:

Forskning viser, at man kan holde bedst på sit nærvær og overskud, hvis man kan at begrænse bekymringstiden, også i en svær situation som pårørende. Det kan lyde helt umuligt, men det er faktisk det, som man i metakognitiv terapi lærer ved at styre hvilke tanker, man giver sin opmærksomhed. I terapien træner man bevidstheden om, hvad man gør med sine tanker i hverdagen, og man lærer at slippe de overflødige bekymringer gennem øvelse. De negative tanker vil stadig dukke op en gang imellem, og de kan give lidt ubehag. Det er helt naturligt, men når overtænkningen reduceres, vil ængstelse og tristhed naturligt aftage. Samtidig vil man få mere overskud til at handle på det, som der skal handles på, og man vil få mere nærvær, ro og energi til sig selv og dem, som man holder af. 

Hensigten med terapien er ikke, at man skal være ureflekteret eller tankeløs, men at man sorterer mellem de negative tanker, der faktisk hjælper én, og dem, som blot dræner og ikke fører til løsninger. I terapien vil du også lære at udskyde dine bekymringer og refleksioner til et fastsat tidspunkt hver dag. Så kan du tage hånd om tankerne, og om du skal handle på noget i dette tidsrum.